Hvordan vælger jeg toiletforhøjer

Oprettet d. under Hvordan vælger korrekt hjælpemiddel

Hvordan vælger jeg toiletforhøjer

Toiletforhøjer er ikke altid nem at vælge og der er flere ting du skal være opmærksom på inden du vælger.

  • Hvilken type toilet har du?
  • Hvordan monteres toiletforhøjeren?
  • Skal der være armlæn på?
  • hvor høj skal den være?
  • skal den kunne ændres i højden?

Hvilken type toilet passer en toiletforhøjer på:

En toiletforhøjer passer til de fleste fritstående toiletter, Men har du et toilet der er væghængt så kan det være svært at få en toiletforhøjer til dit toilet og i disse tilfælde anbefaler vi en bækkenstol som passer over toilettet istedet.

Hvordan monteres toiletforhøjeren på toilettet:

De fleste toiletforhøjere monteres i de huller der normalt anvendes til montering af toiletbrættet og der er ret simpelt at montere.

  • Først indstiller du toiletforhøjerens højde hvis dette er muligt.
  • Du fjerner først de 2 skruer bagerst på toilettet der hvor toiletbrættet sidder fastspændt.
  • Herefter monterer du de lignende skruer på toiletforhøjeren i de samme huller. Husk at spænde den godt især hvis du har en toiletforhøjer med armlæn.
  • Nogle toiletforhøjere har klemmeskruer på siderne til montering, her må du følge instruksen i vejledningen der medfølger.

Skal der være armlæn på toiletforhøjeren?

Hvis du har svært ved at rejse dig fra toilettet kan det være en fordel med en toiletforhøjer med 1-2 armlæn.

Toiletforhøjere med armlæn er som regel lidt dyrere, men de har ofte 3 højdeindstillinger og er mere stabile end dem uden armlæn.

En toiletforhøjer med armlæn skal altid spændes fast på toilettet da den ellers vil tippe når armlænene belastes.

Inden du beslutter om der skal være armlæn på din toiletforhøjer, skal du være opmærksom på om der er plads til denne på dit toilet. En toiletforhøjer med armlæn fylder altid lidt mere og på mange små toiletter kan væggen komme i vejen. Det er dog altid muligt kun at montere det ene armlæn på toiletforhøjeren.

Hvor høj skal toiletforhøjeren være?

Toiletforhøjeren skal være så høj at du uden det store besvær kan rejse dig fra toilettet, men den må ikke være så høj at du ikke kan nå gulvet med fødderne da dette vil øge faldrisikoen. Vælg evt. en toiletforhøjer med flere højdeindstillinger.

 

Du finder vores udvalg af toiletforhøjere her:


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar