Hvordan vælger jeg den rigtige rollator

Oprettet d. under Hvordan vælger korrekt hjælpemiddel

Hvordan vælger jeg den rigtige rollator

Rollator er ikke altid nem at vælge og når du skal vælge er der flere ting du skal være opmærksom på:

 

  • Skal den anvendes ude eller inde.
  • Kan den kunne klappes sammen.
  • Hvor tung er den.
  • Siddehøjden .
  • Totalbredden.
  • Kan jeg sidde på den.
  • Håndtagenes højdejustering.
  • Er der ryglæn på den.

Rollator ude eller inde:

Det er vigtigt at du ved om din rollator skal anvendes ude eller inde eller måske begge dele inden du beslutter dig .

Udendørs rollator:

Hvis du skal anvende den udendørs er det vigtigt at den har gode store hjul og er robust og måske har mulighed for at du kan sidde på den og at den evt. har et ryglæn hvilket giver bedre mulighed for at hvile. Det vil også være en fordel hvis den har en indkøbskurv og måske en stok holder.

Indendørs rollator:

Hvis du skal anvende den indendørs er det vigtigt at din den ikke er for bred. Vi anbefaler at dine døre skal være minimum. 4-6 cm bredere end din rollator totalbredde, så du ikke risikerer at få fingrene i klemme.

En indendørs rollator bør være let og let at komme rundt med da pladsen på toiletter og lignende ofte er trang.

Det kan være en stor fordel hvis den har en bakke da det gør det nemmere at transportere ting rundt i hjemmet.

Kan din rollator klappes sammen:

Hvis du skal have den med i bil eller bus er det vigtigt at din den kan klappes nemt og hurtigt sammen da det letter transporten væsentligt.

Hvor tung er din rollator:

Det er vigtigt at den ikke er for tung specielt hvis du skal anvende den indendørs eller hvis du skal have den med i bil eller bus.

Rollatorens siddehøjde:

Hvis du skal anvende den til at sidde og hvile dig på er det vigtigt at siddehøjden på den er i en højde så det er nemt for dig at rejse dig igen da det ellers kan være svært at komme op idet en rollator vil flytte sig selvom den er låst hvis du skal bruge for megen vægt til at rejse dig.

Du skal finde en højde hvorfra det er nemt for dig at rejse dig, anvend eventuelt en stol til dette og vælg  den ud fra dette.

Din rollators totalbredde:

Den bør være 4-6 cm. smallere end dørene i din bolig så du ikke risikerer at få fingrene i klemme.

Kan jeg sidde på min rollator og skal den have ryglæn:

Det er vigtigt at du beslutter dig for om du skal kunne sidde den, hvis du eventuelt bliver træt. Det er ikke alle rollatorer der giver dig denne mulighed. Hvis du skal kunne sidde på den er det vigtigt at den har en siddebredde der passer til dig.

Du finder siddebredden ved at ligge et målebånd på en stol og sidde på dette eller ved at måle en stol der passer til dig. Den behøver ikke at være meget bredere end at du akkurat kan sidde på den da du jo ikke skal sidde på den så længe.

Du skal også beslutte om den skal have et ryglæn. Et ryglæn kan være en fordel da du derved bedre kan hvile.

Håndtagenes højdejustering på din rollator:

Det er vigtigt at den kan justere håndtagene så de passer til dig. De fleste rollatorer kan justeres i højden.

Du finder den korrekte højde på håndtagene ved at stå oprejst og måle fra midt på håndleddene og ned til jorden.

Generelt om rollator:

Du bør ikke vælge en rollator der er for billig da de ofte er ustabile og derved vil gøre dig usikker. Vi anbefaler ikke at man køber rollator i supermarkeder og lignende da de ofte ikke har den fornødne kvalitet. Vælg hellere en god og stabil rollator, det bliver du gladere for i længden.

Du finder vores store udvalg af rollatorer inkl. størrelse XL og special rollatorer her:


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar